Sunde brød og kager

Jeg har virkelig en svaghed for søde sager - jeg har været storforbruger af cola, men har lært hen ad vejen at finde andre gode og lækre alternativer, og sådan er det også med brød og kager - der findes mange lækre opskrifter på kager, som smager himmelsk og næsten forbudt godt, selvom de er sunde.
En ingrediens, der er virkelig god til at stimulere vores søde tand, uden egentlig at give den noget sukker, er kanel - derfor er jeg mega fan af kanel, og bruger det i rigtige mange ting.
Vi ved nok alle, at hvidt/lyst brød er noget skidt og ikke særlig sundt for vores krop - vi har svært ved at fordøje det og man føler sig derfor tit oppustet.
Jeg er ikke fanatiker, men forsøge at leve efter det, der så fint bliver kaldt Paleo-kosten, også kendt som Stenalderkosten.
Ordet paleo er afledt af pæleo (sådan kan det også staves i dag) som kommer af pæleolitikum. Pæleolitikum er den pæleolitiske tid også kaldet den ældste stenalder.
Paleo-kosten udgøres af dyr, fisk, skaldyr, nødder, kerner, frugt og grøntsager uden stivelse (altså ikke kartofler). De ting som man udelukker er korn, raffineret sukker, salt, bønner, ris, olier og mælkeprodukter.
Så hvis man skulle følge denne Paleo-kost fanatisk, skulle mine havregryns bowls og små skefulde youghurt i mine smoothies også udlukkes, men som sagt, lever jeg ikke efter det 100 %. Take the best of both worlds ;-) as long as you eat clean and stay lean!

Jeg vil poste lidt opskrifter og billeder af mine sunde muffins, cookies, brød osv. herinde. Håber der er noget I kan li og vil prøve af :-) Og hvis der er noget I er i tvivl om, så spørger I bare..


Lækkert banan brød 
Med vanilje protein


3 modne bananer
50 g fuldkorns hvedemel 
1 dl mandelmel (jeg laver mit eget, blender mandler til mel)
2 æg
1 scoop/24 g vanilje protein pulver (kan undlades)
Kanel
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vanilje pulver
86% mørk chokolade (uden tilsat sukker)

Bland først våde ingredienser 
Tilsat så de tørre
Hak chokoladen fint

Kom det i en rugbrødsform
Bages ved 170 C i ca. 25 min.

Paleo-bread

100 g græskarkerner
100 g sesamfrø 
100 g solsikkekerner
100 g mandler
100 g hasselnødder
2 skefulde honning
½ dl olie (æble eddike er en god sund erstatning)
Hak 86 % mørk chokolade
5 æg
Lidt salt

Jeg blendede solsikkekerner, græskarkerner, mandler og hasselnødder, da vores maver har svært ved at fordøje hele kerner - i sær så mange på én gang. 
Æg og olie røres og blandes derefter med kerne/nøde-'dejen'.

Hæld massen i en rugbrødsform (bages i ca. 40-50 min.)
Eller i muffinsforme som mine (bages i ca. 30 min) 
Ved 160 grader

 God fornøjelse og go' weekend! 
Camilla


Sunde banan-muffins 

Vi kender nok alle følelsen og fornemmelsen af, bare at være sliksulten - det sker for mig tit om aftenen, når vi har spist aftensmad, jeg har måske været til håndbold og kommer hjem og slapper af.. men der mangler ligesom noget, min søde tand hungrer efter noget usundt. Men desværre er det også dét, der feder og sætter sig allermest, det vi spiser inden vi skal i seng. Men nogle gange skal der bare noget i skrotten, og jeg har lavet de her banan-muffins, som en god erstatning for en usund kage eller en pose slik - de smager faktisk så godt, at man tænker, at de da umuligt kan være sunde.. Men jo jo! Selvfølgelig alt med måde - man skal ikke spise 6 på én aften.. Bare en enkel, når trangen bliver for stor. Eller som en lækker eftermiddags 'snacking' med en smoothie og lidt frugt, mums!
Som nævnt før, så er kanel jo en vinder, da den snyder vores søde tand - så det er der selvfølgelig også i de her muffins :-)
Håber de smager jer!


  90 g hvedemel
100 g fuldkorns hvedemel
1 tsk bagepulver
½ tsk salt 
(Proteinpulver)
 2 spsk honning 
2 moste bananer
1 æg
1 æggehvide
100 g mælk
86% mørk chokolade 

Bland først de våde ingredienser, kom så resten i. Hak chokoladen fint og tilsæt til dejen.
Drys evt. med helt fint hakket chokolade på toppen.
Bages ved 180 grader i ca. 25 min. 

Bon appétit :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar