23. februar 2014

Ny blog

Jeg har valgt at udskifte bloggen, blot en opgradering, men med nyt domæne :-)
Egentlig grundet, at jeg gerne vil gøre min blog mere alsidig og ikke kun omhandle sund mad, men også motiverende træningsindlæg, da jeg har fået en del opfordringer herom.
Jeg håber, I vil følge med mig til www.sundlykke.bloggersdelight.dk :-) 

Det bliver super godt!

10. marts 2013

Efter længere tids dvale

Nye lækre, nemme og sunde opskrifter 
Med inspirerende billeder 

Efter længere tids dvale er jeg nu tilbage - jeg har smidt nye opskrifter ind under de fleste af ovenstående kategorier; "Morgenmad", "Aftensmad", "Snacks" og "Sunde brød".. Der er blandet andet opskrift på svampet banan brød og lækre sunde pandekager. 

Opskrifterne er nemme og lige at gå til - det er ikke noget, der kræver det helt store eller tager oceaner af tid. Tjek det ud og giv en tilbagemelding, hvis I prøver noget af det. Alt feedback er kærkommen :-)

Jeg har også en instagram bruger, hvor jeg dagligt ligger billeder ind - inspirerende, motiverende, opskrifter osv. Men da jeg har erfaret, at alle ikke er nået til instagram endnu, vil jeg selvfølgelig også forsøge at holde bloggen her opdateret. 

Billederne er alle mine, taget af mig selv, med iPhone. 

9. december 2012

Alt med måde

Og 6 nye opskrifter under 'Aftensmad'

Go' aften i stuerne og glædelig 9. december, nu med et kæmpe snetæppe over landet - måske det hjælper lidt på julestemningen?! Jeg ved ikke med jer, men jeg er der slet ikke endnu.. Mon ikke det kommer, hvis ikke før, så i hvert fald, når jeg får juleferie ;-)
Hvis I ikke har opdaget det, så er der lagt opskrifter ud på 6 retter til nem, lækker og sund aftensmad - tjek det ud. Det er virkelig nemt at gå til.. Og det er nok meget rart her i en ellers stresset juletid. 
Jeg vil løbende lægge nye opskrifter ind under de forskellige kategorier - så hold jer opdateret og hold øje med bloggen. 

Jeg synes lige, jeg vil gøre det klart, at jeg ikke er en fanatiker - navnet på bloggen lyder "Clean eating", og man kan sagtens spise 'rent' og leve sundt, selvom man tilføjer salt til retterne, spiser rugbrød og drikker mælk. For mig har det handlet om at ændre livsstil - det er ikke en slankekur, for det eneste slankekurer gør, er at skabe ubalance i din vægt - det er IKKE holdbart. Du er nødt til at ændre dine spisevaner, hvis du vil tabe dig - og selvfølgelig skal der være plads til at 'synde', men gør det med måde og kom i gang med noget kalorieforbrænding - find noget du synes, der er sjovt at lave, så det ikke bliver en sur pligt. 
Men motion er ikke nok - du kan ikke motionere det ene fast food meal efter det andet væk. Og hvis du nu sidder og tænker "Jamen junk food smager bare så meget bedre end alt det kedelige, sunde mad", så skal du lige ha' revideret din tankegang - sund mad behøver ikke være kedeligt, tørt eller smage af helse.
Ja, den første uge med forandring er da skide svær, men det er det hele værd - behandl din krop ordentligt, du får kun den ene!

5. december 2012

Newbie Blogger
 
Keep scrolling for English version
Jeg har efter lidt overvejelser og efterspørgsel, besluttet mig for at forsøge med en blog - og ja, med forsøge mener jeg virkelig 'lad os nu lige se, om jeg overhovedet kan finde ud af det, og om der er nogen derude, der gider følge med' agtigt-forsøge. ;-)

Jeg har haft en profil på instagram med billeder af lækker, sund og nem mad - både morgenmad, middagsmad (madpakker), aftensmad og mellemmåltider - og sund mad til de tider, hvor vi har trang til at blive sliksultne - mad, der kan snyde den søde-tand til at tro, at vi rent faktisk har fået lidt sukker indenbords - de tider, hvor vi tit ender med at smide det hele overbord og dykke i slikskuffen med hovedet fyldt at tanker som: "bare et liiillleee stykke.. og liiige én mere, og ej.. Nu har jeg spist 2, så kan det også være lige meget".. og så ryger resten af posen ned også, og man kan sidde tilbage med oppustet mave og være ærgelig og bitter på sig selv. Skulle vi ikke lige prøve at undgå det?!

Jeg har derfor valgt, at jeg vil lægge mine billeder herind, med tilhørende opskrifter. Det skal lige siges, at mange af de ting jeg laver, er lavet på ren improvisation og 'gefühl', men jeg vil forsøge at blive bedre til at skrive ned, hvad jeg kommer i - og dermed dele det med jer, der kunne ha lyst til lidt inspiration til et sundere liv - men rolig nu, det er nemme retter, der er overskuelige at give sig i kast med.

Smid gerne kommentarer, så jeg kan få en fornemmelse af, om I overhovedet synes, det er en god idé - om I er med mig ;-) feedback omkring siden, ideer, ris og ros. Feel free!

Camilla
____________________________________________________

To the English speaking audience;  

I've decided to create this blog after weeks of speculations - I've been sharing my photos of dishes and meals on Instragram and it got it me all started. I've 'met' so many inspiring people and it's all so motivating.

This blog will be photos like Instagram but I will add the recipes to them as well - I've been asked for recipes and it made me think that some of you guys actually would be interested in following my blog.

I'm no fanatic nutritionist, but I like the clean food and I try to live by the famous saying: "Eat Clean, Train Dirty".. I want to be a motivation to other people like others have been to me.

Feel free to comment, give feedback, I'm open for ideas and critic as well! :-))

Thank you,
Camilla