9. december 2012

Alt med måde

Og 6 nye opskrifter under 'Aftensmad'

Go' aften i stuerne og glædelig 9. december, nu med et kæmpe snetæppe over landet - måske det hjælper lidt på julestemningen?! Jeg ved ikke med jer, men jeg er der slet ikke endnu.. Mon ikke det kommer, hvis ikke før, så i hvert fald, når jeg får juleferie ;-)
Hvis I ikke har opdaget det, så er der lagt opskrifter ud på 6 retter til nem, lækker og sund aftensmad - tjek det ud. Det er virkelig nemt at gå til.. Og det er nok meget rart her i en ellers stresset juletid. 
Jeg vil løbende lægge nye opskrifter ind under de forskellige kategorier - så hold jer opdateret og hold øje med bloggen. 

Jeg synes lige, jeg vil gøre det klart, at jeg ikke er en fanatiker - navnet på bloggen lyder "Clean eating", og man kan sagtens spise 'rent' og leve sundt, selvom man tilføjer salt til retterne, spiser rugbrød og drikker mælk. For mig har det handlet om at ændre livsstil - det er ikke en slankekur, for det eneste slankekurer gør, er at skabe ubalance i din vægt - det er IKKE holdbart. Du er nødt til at ændre dine spisevaner, hvis du vil tabe dig - og selvfølgelig skal der være plads til at 'synde', men gør det med måde og kom i gang med noget kalorieforbrænding - find noget du synes, der er sjovt at lave, så det ikke bliver en sur pligt. 
Men motion er ikke nok - du kan ikke motionere det ene fast food meal efter det andet væk. Og hvis du nu sidder og tænker "Jamen junk food smager bare så meget bedre end alt det kedelige, sunde mad", så skal du lige ha' revideret din tankegang - sund mad behøver ikke være kedeligt, tørt eller smage af helse.
Ja, den første uge med forandring er da skide svær, men det er det hele værd - behandl din krop ordentligt, du får kun den ene!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar