Aftensmad

"Hvad skal vi ha' til aften?!" Evigt tilbagevendende spørgsmål - og det er faktisk lidt trættende. Vi vil gerne spise sundt, men synes måske hurtigt, at vi kommer til at spise det samme hele tiden - og kylling 7 dage i træk, så er det pludselig ikke så lækkert og spændende mere. Variation er godt, og det blandet med forberedelse og dedication, så er du godt på vej mod succes :-)
Jeg ved ikke med jer, men jeg hader at handle - eller, det er faktisk ikke rigtigt, men jeg hader at skulle handle HVER dag! Lav derfor en plan - det lyder lidt trivielt, men lav en madplan og få købt ind til det - hvis ikke til hele ugen, så til i hvert fald 3 dage af gangen. Det letter arbejdsbyrden og gør det hele lidt nemmere og dermed sjovere, synes jeg i hvert fald.
Min aftensmad består for det meste af kød og grøntsager - da jeg forsøger at undgå kartofler, pasta, ris og brød. Jeg vil gerne dele nogle nemme, lækre og sunde retter med jer, så I kan få lidt inspiration til jeres madplan :-)

Pizza uden mel? 
Jeps, det kan sagtens lade sig gøre.

Til én person:
175 g rå blomkål (blendes til 'mel')
2 æggehvider
1 spsk hørfrø
2 spsk havregryn (blendes til 'mel')
Salt, peper (andres krydderi kan sagtens tilføjes)

Start ovnen på 200 C
Forsøg at presse så meget væske ud af det blendet blomkål, som muligt.
Bland så alle ingredienserne til en tyk masse.
Kom bagepapir på en bageplade og kom lidt olie herpå
Kom dejen på bageplade, spred/mas ud med en ske

Bages i ca. 20 min.
Kom derefter dit yndlings pizza fyld på :-)

På min er der:
Tomat sauce
Rucola
Paramaskinke
Ananas
Revet parmesanost



Svinemørbrad  
Med avokado og rosenkål

 Svinemørbrad i marinade
Bacon i skiver
Rosenkål
Avokado 
Spinat blade 
Citronolie 
Hvidløg

Svinemørbraden svøbes i bacon, der kan krydres med hvad som helst, og sættes i ovne ved 180 grader i 45 min.
Rosenkålene svitses lige på panden i lidt æble eddike og fint hakkede hvidløg. Derefter rulles en halv strimmel bacon omkring kuglen, lægges på en plade og ind i ovnen ved 180 grader til du synes baconen har er sprød som du kan li det. (10-12 min.)
Avokadoen skæres fri og i tern, kom citronolie i en skål og vend avokadoternene i olien.
At anrette - super nemt!

Burger alla sundhed!
Med frikadelle, avokado'snask' og salat


Til frikadellerne:
Squash 
Gulerødder
Løg
Hvidløg
Timian 
Sesamfrø
Light feta 
Fars
Æg
Brug rugmel til at røre farsen, æg og mælk sammen
(Mængderne er alt efter, hvor stor en portion frikadeller I vil lave)

Burgeren: 
2 avokadoer
1 spsk skyr (er rig på protein og mætter godt)
1 fed hvid løg 
1 lime
Rucolasalat eller spinat blade
Tomat
Agurk
Løgringe 

Skær den ene avokado fri - blend den sammen med skyr og hvidløg, tilsat saften fra en lime.
Og så er det ellers bare at sammensætte den ønskede burger med alle de lækre sager :-)

Laks i ovnen
Med grønt og avokado'snask'


En hel lakseside 
Light pikantost 
Forårsløg 
Asparges 
Savoykål
Gulerødder
Tomater 
1 avokado
1 spsk avokado 
1 lime

Skær laksen fri for skind, læg på en bageplade i sølvpapir, smør et lag af pikantost over fisken, skær forårsløg i små ringe og kom over. Luk sølvpapiret sammen om fisken og i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min. alt efter størrelse. (ca. 30 min. pr. kg.)

Rengør savoykål (brug ikke det hele), skær bladene i fine stykker. 
Skær gulerødder i stave 
Og cherrytomater halveres
 Skær asparges i mindre stykker

Kom  citronolie på panden og hæld kål, gulerødder og asparges på panden, steges til 'mørt'. Kom tomaterne på til sidst, så de kun lige bliver varme. 

Skær den ene avokado fri - blend den sammen med skyr og hvidløg, tilsat saften fra en lime.
Smager skide godt som dyppelse til gulerodsstave også :-))

Bon appetit!


Kylling i mandel-rasp
 Med peberfrugt ruller fyldt med avokado'snask'

Kylling filetter
50 g mandler
2 spsk havregryn eller rugmel
Karry
Honning
Peberfrugter 
1 avokado 
1 skyr 
Grønt på panden som fra forrige ret
(Savoykål, gulerødder, asparges)

Blend mandler, havregryn/rugmel og karry sammen til en rasp - kylling filetterne vendes i æggehvide.
Filetterne steges på panden, klem evt. lidt akacie honning over dem, når de er lige godt færdig stegte. 

Skær peberfrugterne i kvarte og læg dem på en bageplade og i ovnen. De skal have til de begynder at blive svedne og skindet løsner sig. Ta' dem herefter ud og træk/pil skindet af dem.

Skær den ene avokado fri - blend den sammen med skyr og hvidløg, tilsat saften fra en lime.
Og rul dem som på biledet :-) 


Grøntsags frittata
Med hytteost og tomater  

Asparges 
Løg
Broccoli
Rød snackpeber 
Squash 
Hvidløg
Hytteost 
Tomat 
5 æg
Lidt mælk 

Grøntsagerne snittes i små "bid" tern og kommes på panden, lad dem stege lidt, inden du kommer æggemassen på panden over dem. Skru ned for varmen og lad det stå ved svag varme til har den rigtige konsistens. Smag evt. til med hvidløgssalt. 
Hytteost er en god erstatning for dressing. Jeg har brugt lidt chilisauce også. 
Nemt, lækkert og sundt :-)

Svinemørbrad'bøffer'
Med spidskålssalt 

Spidskål 
1 granatæble
Svinemørbrad
Lime 
Mandler 
Pinjekerner 

Skær mørbraden i skiver og kom den på panden i lidt olie, krydders efter smag. De skal ikke ha' ret lang tid og er derfor en let anretning. 

Skær spidskålen i fine, tynde strimler, frigør kernerne fra granatæblet (det kan dog være et større arbejdet, og lidt svinende), bland dem sammen med kålen. 
Rist mandler og pinjekerner på en 'tør' pande. Bland dem sammen med og pres saften fra en lime over salaten. 

Go' appetit :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar